For dem af jer, som ikke er så oplyste omkring denne tur, kommer her lidt facts...
Den overordnede plan med turen er, (ud over at vi selvfølgelig skal se og opleve en hevledes masse) at vi tager ét skridt af gangen, så vi hele tiden har mulighed for at "ændre kurs", sagt på en anden måde, så har vi kun købt én enkelt flybillet hver (Kbh-Beijing), og ved ikke hvornår vi kommer hjem igen.
Selvfølgelig har vi en løs plan for turen, denne ser således ud:
Vi starter vores tur hos min onkel og hans kæreste i Beijing, Kina, hvorefter vi skal til Shanghai og mødes med et vennepar (Musse og Jannik), herefter skal vi via Kinas offentlige transportmidler, forsøge at finde til Vietnam.
Herudover vil vi (som det ser ud nu) besøge Laos, Filippinerne, Thailand (jul/nytår), Sri Lanka, Indien, Maldiverne, Malaysia (Borneo), Singapore og Indonesien over de næste 6 måneder.
Herefter har vi fået 1 års turist/arbejdsvisum til Australien, hvilket betyder, at vi må opholde os der i op til ét år, samt få os et arbejde (dog kun samme job i max. 3 måneder).
Til sidst vil vi gerne afslutte vores rejse i New Zealand.
Vi vil flere steder rundt på turen få besøg af gode venner og familie, hvilket forhåbentligt kan hjælpe meget på vores, til tider nok uundgålige hjemve.
Spørgsmål, kommentarer osv. er selvfølgelig yderst velkomne.
Kærlige hilsner
Libber og Erik K.
http://www.youtube.com/watch?v=f4hsC0nRvZM
Ingen kommentarer:
Send en kommentar